Afholdte foredrag 2015 - 2016

 

Tirsdag d. 1. September 2015.

Bodil Olesen, Museumsleder, Kvindemuseet i Danmark
Kvinder bliver samfundsborgere.
Da danske kvinder fik politisk valgret i 1915, var det resultatet af årtiers vedvarende kamp. Foredraget tager afsæt i Grundloven af 1849, hvor det nyindførte demokrati var et eksklusivt privilegium for mænd med ejendom og belyser vejen frem mod et fuldgyldigt demokrati, med ens og lige muligheder for alle, både mænd og kvinder.
En lang og sej kamp, der betød et opgør med 1800-tallets idealkvinde, den smukke, blide og føjelige, der var manden underdanig, bestyrede hans hus, fødte og opdrog hans børn og holdt sig inden for hjemmets fire vægge. 

Tirsdag d. 15. September 2015.
Slægtscafé.  Vi mødes for at drøfte vores slægtsforskning og måske få løst op for problemer, som er opstået.

 

Tirsdag d. 6. Oktober 2015.
Jan Pedersen, Rigsarkivet
Ejendomshistorie. Retsbetjente, matrikler og brandforsikringer.
Historien om Sine Jensen, der kom så galt afsted og mange andre historier fra retsbetjentarkiverne, der bugner med historier og kilder. Vi skal også høre om hvordan man finder vore huses historie via tinglysning og brandforsikringer – hvorfor hedder det fx et skøde og hvad betyder tinglysning?

 

 Tirsdag d. 3. November 2015.
Steen Espensen, Højskolelærer
Kloge Folk.  En fortælling om folkelig lægekunst i 1800-tallet.Om sygdomsbehandling, overtro, urtemedicin og sære kure. En beretning om Maren Haaning, Kloge Søren, Laust Glavind og "Lars Andersens røde dråber".

 

Tirsdag 17. November 2015.
Slægtscafé.  Vi mødes for at drøfte vores slægtsforskning og måske få løst op for problemer som er opstået.

  

Tirsdag d. 1. December 2015.
Erik Kann, Seniorkonsulent ved Kennedy Centret
Skattebetaling gennem tiderne.
I mange hundrede år har det offentliges udgifter i hovedsagen været finansieret gennem indbyggernes skattebetalinger. Tidligt lagdes administrationen af skattebetalinger i faste rammer, og derved skabtes et enormt, særdeles vigtigt kildemateriale. Materialet tæller bl.a. mandtaller, bilag og revisionsprotokoller. Der er ikke den ting, der ikke findes oplysninger om: Fattig- og skolevæsen, jordskatter, købstædernes og godsernes skatteopkrævninger.
Foredraget giver dig en oversigt over kildematerialet og gennem praktiske eksempler anvisninger på, hvorledes du eksempelvis kan få svar på spørgsmål som: Hvor meget betalte min oldefar i skat, kom han aldrig ”bagud” med betalingerne etc., etc.
Hovedvægten på perioden ca. 1660-1930.

 

Tirsdag d. 5. Januar 2016.
Ulrich Alster Klug, Fredericia
Fattigvæsenets / socialvæsenets udvikling
Som følge af samfundsomvæltningerne sidst i 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet blev de fattige fattigere og godsejernes sammenhørighed med bønderne mindre. Dette har haft stor betydning for udbygning af fattigvæsenet og for kommunernes oprettelse og udvikling. Foredraget belyser tilblivelsen af materiale om vore fattige forfædre samt hvor og hvordan man finder dette materiale.

 

 Tirsdag d. 2. Februar 2016.
Karen Greve Straarup.  Slægtsforsker og fhv. skoleleder.
Skudsmålsbogens historie.
Hvad var formålet med skudsmålsbogen, og hvordan blev den benyttet? 
Skudsmålsbogens historie er i høj grad også tyendets historie.
Historien bliver belyst ved nogle konkrete eksempler, hvor man kan se lidt personalhistorie.
Foredraget giver også anvisning på, hvor man kan forvente at finde skudsmålsbøger, og hvordan man opsporer dem.

 

Tirsdag d. 16. Februar 2016.
Slægtscafé.  Vi mødes for at drøfte vores slægtsforskning og måske få løst op for problemer som er opstået.

 

Tirsdag d. 1. Marts 2016.
Generalforsamling / Medlemsaften. 

 

Tirsdag d. 5. April 2016.

Erik Nørr, seniorforsker
De banebrydende skolelove af 1814 og skoleprotokollerne som kilder til skole- og personalhistorie. 
I anledning af 200-års jubilæet for skolelovene af 1814 udgives der en ny stor dansk skolehistorie i fem bind. Seniorforsker, dr.phil. Erik Nørr fortæller om dette værk og om gennemførelsen af sko­le­lovene af 1814 i praksis, specielt i Jylland. Hvorfor skulle der hele fem forskellige skolelove til? Hvilken betydning fik det, at skolelovene blev udstedt i 1814, som var præget af statsbankerot og afståelsen af Norge? I foredraget behandles forskellene mellem undervisningen på landet og i byen. Var der forskel på den undervis­ning, der blev tilbudt drenge og piger, fattige og rige, og var der en særlig undervisning for handicappede? Et andet vigtigt emne er lærerne og deres uddannelse, afløn­ning og arbejdsopgaver i undervisningen og i kirken. En væsentlig forudsætning for gennem­førel­sen af skolelovene var kampen for at få børnene til at møde i skolen frem for at vogte kvæg eller ar­bejde i håndværk og på fabrik.

     Foredraget vil også for­tælle om de protokoller og indberetninger, som skulle føres efter de nye skolelove, og som kan anven­des som kilder af slægtsforskere og lokalhistorikere.