Program 2016 - 2017 - afholdte

____________________________________________________________________________________________________________________________

Tirsdag d. 6. september 2016 (FU)

Anton Blaabjerg, slægtsforsker ved Rigsarkivet Viborg
Arven efter forfædrene/skifter/arveregler
Hvem afholdt skifterne i gamle dage, og hvor findes skifterne i arkivalierne, og hvordan blev den eventuelle arv delt på forskellig vis gennem tiderne.

 

Tirsdag d. 20. september 2016 - Aflyst
Slægtscafé.
Vi mødes for at drøfte vores slægtsforskning og måske få løst op for problemer, som er opstået.                                                                                                                                                                                                                                                                                  

Tirsdag d. 4. oktober 2016

Medlemsaften
Vi tager aktuelle emner og kilder til vores slægtsforskning op ved at vore egne medlemmer vil dele sine erfaringer med alle medlemmer.
Denne aften vil bl.a. Kurt Padkjær fortælle om sine erfaringer med at søge efter aner gennem det nye Family Search.
John Rasmussen (form.) vil fortælle om, hvordan vi kan bruge aviser i slægtsforskningen – herunder den nye digitalisering.

 

Tirsdag d. 1. november 2016

Per Sørensen, erhvervspædagog & danse- og musiklærer, Kolding
Danskerne i fest og glæde
Vi skal denne aften beskæftige os med danskerne i fest og glæde. I gamle dage var der ikke mange muligheder for at more sig; dog har dans gennem århundreder været én central mulighed for underholdning – i alle samfundslag.
Vi skal her møde en slægtsforsker med specialviden indenfor dans og musik, og han vil, i billede og lyd, fortælle om, hvad vore aner dansede, når de var til gilde.

 

Tirsdag d. 6. december 2016 (FU)

Leif Sepstrup
Kriminalhistorie i slægtsforskning
En kriminalhistorie fra det virkelige liv i 1867, hvor der begås et mord i Harte sogn. En spændende historie, der fortælles med god humor og med illustrationer.
Hj.siden: kriminalhistorie.dk er en hjemmeside, der fortæller historier om samfundets udskud i slutningen af 1800-tallet.
Efter kaffepausen vises kilderne om personerne, så du får en vejledning til at finde oplysninger om eventuelle kriminelle slægtninge

 

Tirsdag d. 3. januar 2017 (FU)

På grund af sygdom blev dette foredrag erstattet af  Henning Haugaard (planlagt i marts)

Da Michelle Vang Aagaard har meldt afbud på grund af sygdom  har vi fået Henning Haugaard til at holde foredraget      om sin oldefar, der var guldgraver i 13 år fra 1854 til 1866 i Australien og New Zealand. Foredraget er baseret på hans oldefars oplevelser gennem dagbogsoptegnelser.

Dette foredrag finder sted ?

Michelle Vang Aagaard, cand.mag. Historie
Hvad kan vi finde i Erhvervsarkiverne?
Arkiverne kan bruges til at fortælle om fortiden. Hvad de fortæller, kommer an på to ting: arkivmaterialet og den, der læser.
Nogle arkivtyper er mere tilgængelige for læseren end andre og kræver mere elle mindre kreativitet for at blive nyttigt.
Foredraget vil se på læsning af de forskellige arkivtyper, og hvordan læserens fokus ændrer det læste. Specielt vil foredraget have fokus på erhvervsarkiver og de udfordringer, der ligger i arbejdet med netop den slags arkiver.

 

Tirsdag d. 7. februar 2017 

Kristine Holm-Jensen, etnolog og museumsinspektør på Textilforum, Museum Midtjylland, Herning
Tøj fortæller.
Tøj er et vigtigt kommunikationsmiddel. Gennem tiderne har danskerne brugt det til at signalere ting som social status, køn, erhverv og hvor i landet, man kom fra.
Med industrialiseringen og massefremstillet fabrikstøj forsvandt mange af de oplysninger; men skiftende moderetninger gør, at tøjet stadig er en god kilde til identifikation og datering af gamle fotos.
Kristine Holm-Jensen vil tage os med ud på en fortælling om klædedragtens historie fra 1870’erne og frem til nu.

 

Tirsdag d. 7. marts 2017

Generalforsamling
Efter generalforsamlingen vil tidl. Formand Henning Haugaard fortælle om sin oldefar, der var guldgraver i 13 år fra 1854 til 1866 i Australien og New Zealand.
Henning fortæller om sin oldefars oplevelser gennem dennes dagbogsoptegnelser.

 

 Tirsdag d. 4. april 2017   

Jens Hansen, Kolding, foreningens medlem

Post og transport i ”gamle dage”.
At rejse er at leve, sagde H C Andersen, og folk har gennem alle tider været interesseret i at rejse og lære andre egne
 af verden at kende.

Dette foredrag bliver et oplæg til udviklingen i den fysiske infrastruktur og dens betydning for vore forfædre.
Der vil blive set på, hvorledes veje, jernbaner, søfart, havne o. lign. har udviklet sig i såvel betydningen for den enkelte borger som for samfundet.