Sæsonprogram 2018 – 2019

 

Kurser i Gotisk Læsning

Begyndere: Tirsdage kl. 12.00 - 14.00 på KUC, Ågade 27, Kolding

Øvede: Tirsdage kl. 1400 - 1600  () på KUC, Ågade 27, Kolding

Underviser Leif Lillesøe - mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - Mobil 30 64 49 37

 _________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Tirsdag den 8. januar 2019 (i.s.m. FU) 

Steffen E. Jørgensen, Fhv. arkivar og Seniorforsker, Rigsarkivet Viborg

Amtmanden og Amtsarkiverne

Mange arkivbrugere kommer i berøring med amtsarkiverne, når de skal finde faderskabs-, adoptions-, separations-, og skilsmissesager. At finde disse familieretslige sager kræver, man kan håndtere amternes journaler og journalsager. En stor del af amternes arkivalier er lagt på nettet, og foredraget vil berøre, hvordan man manøvrerer imellem journaler og journalsager.

    

Tirsdag den 5. februar 2019 

Leo Vinther Pedersen, Vagtmester og driftskoordinator ved Rigsarkivet Aabenraa

Generel slægtsforskning i Sønderjylland

Foredragsholderen vil fortælle om de Sønderjyske arkivalier og deres variation i forhold til de Konge-rigske, samt hvordan man finder rundt i arkivalierne fra den Hertugelige, den Preussiske og den Danske tid. Især ejendomshistorie vil blive taget op.

 

Tirsdag den 19. februar 2019

Slægtscafé

Vi mødes for at drøfte vores slægtsforskning og måske få løst op for problemer, som er opstået.  

 

Tirsdag den 5. marts 2019

Generalforsamling + 2. halvleg

 

Tirsdag den 2. april 2019

Søren Kolstrup, Fortatter og historiker

 Polske stemmer - om roepolakker og jøder. 

Forfatteren og historikeren Søren Kolstrup kaster den 2. april 2019 på KUC, Ågade 27, Kolding lys på de drivkræfter, der lå bag denne udvandring, og afdækker kulturmødet mellem polakker (incl. de polske jøder) og danskere gennem 1900-tallet.

Den polske indvandringsbølge omkring år 1900, alternativt 1893 - 1920/29. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet (alternativt 1893 til 1920/29 udvandrede polakker til Danmark for at få arbejde i roerne, i tørvemoser og på teglværker.

Først kom de som sæsonarbejdere, siden blev de fastboende. En mindre del af dem, der kom fra Russisk Polen, vcar jøder fra den store tekstilby Lodtz, som slog sig ned i København.

 

Medlemsudflugt torsdag den 25. april 2019 

Årets medlemsudflugt går i 2019 til Kellers Minde i Brejning

Nærmere om udflugter senere   

 ______________________________________________________________________________________________________________________________

Afholdte foredrag sæsonen 2018 - 2019

  

Tirsdag den 4. september 2018 (i.s.m. FU) 

Bettina Buhl,  Museumsinspektør, cand.mag., Det Grønne Museum

Hvad piste vore forfædre    

Det danske måltid i 15.000 år. Et foredrag, som kommer bag om måltidets kulturhistorie i Danmark – råvarerne, tilberedningen og serveringen gennem tiderne. Vi skal i køkkenet, i haven, på marken, og selvfølgelig skal vi have et spændende kig på de ældste danske kogebøger.

Foredragsholder er museumsinspektør Bettina Buhl, som arbejder med forskning og formidling af måltidets kulturhistorie på Det Grønne Museum.

 

Tirsdag den 2. oktober 2018 (i.s.m. FU)

Torben Albret Kristensen, cand.mag. og Slægtsforsker

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger         

I mange af landets sogne er kirkebøgerne ikke bevarede før engang i løbet af 1700-tallet eller i værste fald ikke før 1813/15, og hvad gør man så? Foredraget tager udgangspunkt i forfatterens eget forskningsprojekt omkring kortlægning af slægtskabsforholdene på øen Strynø 1688-1801, hvor kirkebogen først er bevaret fra 1776.

Tilhørerne bliver præsenteret for en række kildegrupper, fx tingbøger, jordebøger, fæste- og skifteprotokoller, matrikler, skattelister mm., og hvordan man kan hente relevante oplysninger ud af dem.

 

Tirsdag den 6. november 2018 (i.s.m. FU)

Per Andersen, cand.scient og Slægtsforsker

Slægtsforskning i 1900 tallet

Det kan være svært at finde nulevende slægts-medlemmer og andre, der har levet i 1900-tallet. Vi er vant til at søge tilbage i tiden, men det sker også, at vi leder efter oplysninger om slægten i 1900-tallet. Her er kilderne ofte nogle andre end dem, man normalt bruger som slægtsforsker, og man er ofte nødt til at lege detektiv også.

Per Andersen gennemgår en række af de vigtigske kilder til slægtsforskning i 1900-tallet, og det bliver krydret med mange eksempler på sager, som han selv har arbejdet med gennem tiden. Et nyttigt og lærerigt foredrag.

                                                                                             

Tirsdag den 4. december 2018 (i.s.m. FU)

Asbjørn Thomsen, Seniorforsker og Arkivar ved Rigsarkivet i Viborg  

Faderskabssager og Alimentationssager  

I dette foredrag fortælles om de børn, der blev født uden for ægteskab og deres forældre. Fokus ligger på perioden 1750-1850, hvor det kan være ganske vanskeligt at spore dem og deres historie i kildematerialet. Derfor vil en del af foredraget give gode tips og tricks til eftersøgningen af disse ’vanskelige’ aner. Først når vi ved mere om dem, kan vi nemlig begynde at finde svar på de mere komplicerede spørgsmål om deres historie: Er det sandt, at de uægte børn og den ugifte mor blev udstødt og hånet af lokalsamfundet? Kom og få svar på disse spørgsmål, når foredragsholderen fortæller om sit arbejde med de uægte børn i den nordøstlige del af halvøen Salling – og hvad han måtte ende med at konkludere!

 

 

 

Medlemsmøde 5. december 2017

Arkivar ved Rigsarkivet Jørgen Mikkelsen: Forsvarets arkivalier

Til det sidste foredrag i 2017 i slægtsforskerforeningen var 36 mødt frem. Foredraget var understøttet af en powerpoint med eksempler på de præsenterede arkivalier. Desuden blev der rundsendt bøger, som Jørgen Mikkelsen er medforfatter til, og endvidere fremlagt forskellige kopisamlinger, som tilhørerne kunne tage med sig hjem. For en slægtsforsker er det interessant, hvor man kan finde beskrivelser af anernes faktiske forhold, fx udseende, beskæftigelse, familie- og formueforhold. Dette giver nogle af de præsenterede arkivalier adgang til, mens foredraget også belyste de almindelige forhold i landets forsvar.

I 1600- tallet benyttede man sig af lejede - hvervede - tropper, en praksis, der først ophørte officielt i 1803. Tysk var hærens kommandosprog, ofte havde de hvervede tropper hjemsted i tyske områder. En hvervet soldat påtog sig tjeneste for en længere periode, typisk 8 år, som kunne forlænges. Også i den lange fredsperiode fra 1721 til 1801 havde man en større hvervet hær. Lønningerne var lave, men det var alligevel dyrt. Derfor blev der givet lange perioder af orlov, måske 11 ud af årets 12 måneder. En sådan soldat kaldtes en frimand. I 1700-tallet blev også fæstebønderkarle udskrevet til soldatertjeneste, mens personer fra kystnære områder, fiskere eller på anden måde med hav/fjord som arbejdsplads blev indskrevet i sørullen. Her havde ”landkrabber” intet at gøre. Først i 1848 blev der almindelig værnepligt. Men indtil 1867 var det muligt mod betaling at lade en anden stille for sig.

·        Arkivalierne kan fx give øjebliksbilleder af konkrete forhold: belyse forløbet af en sejlads, vejrliget, sejlsætning osv.

·        Andre registrerer officerskorpset ved navn, ægtestand, oprindelsessted og tjenestens varighed.

·        Med ugelister er det muligt at fordybe sig i den militære bemanding på et givet tidspunkt. Her blev som eksempel vist en sirligt udfyldt tabel over mandskabet i et holstensk infanteriregiment fra 1. til d. 8. januar 1747.

·        Frimænds navne, orlovsperiode, opholdssted og beskæftigelse er registreret.

·        De hvervede personer er optegnet i såkaldte edsprotokoller. Her kan man se navn, oprindelsessted, civilstand, tidligere erhverv, funktion i tjenesten m.m.

·        Fra perioden 1920-23 findes blade med bedømmelser af kadetters præstationer i mange forskellige fag, såvel almene, sprog, matematik, som mere specifikke, fx søkrigshistorie og taktik, navigation, maskinlære.

·        Indtil 1919 havde Danmark en militærdomstol. Herfra findes straffebøger, som giver et særligt billede på navngivne personer. De eksempler, der blev givet under foredraget, handlede om adfærd under stærk beruselse.

·        Er ens ane opført i en stamrulle, kan man finde en endog meget udførlig beskrivelse af personen: Hår- og øjenfarve, højde og detaljer i kropsstatur. Endvidere familieforhold og hidtidige tjenesteforløb.

·        Ligeledes er der oplysninger at hente i ansøgninger om fortjenstmedaljer efter krigen 1864. I alt 120.000 personer ansøgte.

At der er nok at komme efter i forsvarets arkivalier hersker der efter foredraget ikke tvivl om. På Daisy ligger de søgbart.