Foredragsoversigt 2019 - 2020

 

  

Tirsdag d. 3. september 2019. (FU)

Gerda Bonderup, lektor, dr. phil. Århus Universitet

Sundhedsforhold i Danmark og forebyggelsespolitikken ca. 1750-1860.

At fattigdom og sygdom hang nøje sammen, opdagede man i oplysningstiden. Lægerne udarbejdede et koncept, hvorefter sygdomme ikke længere blot skulle bekæmpes, men også forebygges. Den danske regering var stort set med på forslagene, og resultatet blev ansættelse af embedslæger, oprettelse af Fødselsstiftelsen og sygehuse, lovgivning om epidemier og indførelse af koppevaccination. En såkaldt Sundhedspolitikommission udsendte i 1803 til alle embedslæger et yderst   detaljeret spørgeskema om befolkningens leveforhold. Svarene skulle danne grundlaget for en samlet lov om sundhedsvæsenet. Af forskellige grunde trak det ud med loven, den kom først 50 år senere, da den nye epidemi – koleraen – havde vist dens nødvendighed.

Tirsdag d. 17. september 2019.

Slægtscafé. Vi mødes for at drøfte vores slægtsforskning og måske få løst op for problemer, som er opstået.

Tirsdag d. 1. oktober 2019. (FU).

Nicolai Falberg Jensen Skøde- og pantevæsen. Rigsarkivet i Viborg.

Skøde- og panteprotokoller i slægtsforskningen

Et centralt redskab for slægts- og lokalhistorikeren er skøde- og panteprotokollerne, der indeholder en bred vifte af oplysninger om forfædrene og deres ejendomsforhold. I dette foredrag gennemgås skøde- og pantevæsenets historie fra første halvdel af 1600-tallet til anden halvdel af 1900-tallet, med udblik til forholdene i Sønderjylland.

Gennem konkrete eksempler kigger vi på, hvordan de tykke skøde- og panteprotokoller kan bruges i slægtsforskningen, og hvordan man navigerer mellem de forskellige arkivgrupper og arkivserier. Som det vil fremgå, indeholder skøde- og pantematerialet ikke kun oplysninger om folk med fast ejendom, men også om f.eks. fæstere og aftægtsfolk.

Tirsdag d. 5. november 2019. (FU).

Esther Grølsted Dragtkonsulent ved Nationalmuseet fra 1970 til 2016.

Bondedragten til hverdag og fest i halv størrelse. 20 bondedragter 80-85 cm høje viser, hvordan folks tøj i Danmark på landet så ud 1780-1870. Dragterne repræsenterer både hverdags- og festtøj. Alle dragter er håndsyede.

Tirsdag. 19. november 2019.

Slægtscafé. Vi mødes for at drøfte vores slægtsforskning og måske få løst op for problemer, som er opstået.

Tirsdag d. 3. december 2019. (FU).

Henriette L. Idestrup cand Theol. Odense

Slægtsforskning i Tyskland. Hvad gør man, når man finder en ane, der er født indenfor det nuværende Tysklands grænser, endsige det gamle tyske kejserriges grænser? Er det nødvendigt at tilbringe sommerferien på tyske arkiver eller kan man forske hjemmefra via internettet? Hvordan kommer man i gang? Er det dyrt? Foredraget har til hensigt at hjælpe danske slægtsforskere med tyske aner i gang med eftersøgningen. Udgangspunktet er internettet, hvor mulighederne for at eftersøge sin tyske slægt hele tiden forøges i disse år.

Tirsdag d. 7. januar 2020.

Rene Rasmussen

Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918.”

Ved 1. Verdenskrigs udbrud i 1914 var Sønderjylland en provins i Det Tyske Kejserrige. Derfor blev mænd fra hele landsdelen indkaldt til tysk krigstjeneste. I alt ca. 35.000 sønderjyske mænd deltog som soldater i Den Store Krig. Ca. 6.000 faldt, ca. 2.500 deserterede, og ca. 4.000 blev taget til fange. I foredraget vil René Rasmussen fortælle om krigsudbruddet og soldatertilværelsen i skyttegravene, om deserteringer og flugten over den danske grænse - og om de særlige krigsfangelejre, som de allierede indrettede til de dansksindede sønderjyder.

Tirsdag d. 4. februar 2020.

Otto Bendixen

Fra land til by. Noget af det vanskeligste for slægtsforskere er at finde de aner, som flytter fra landet og ind til byen. Det er især vanskeligt at finde ud af, hvor de kommer fra. Foredraget vil fremdrage måder til at løse dette problem, især i perioden efter ophævelsen af stavnsbåndet og i perioden, hvor den industrielle revolution begynder, og byerne lokker mennesker fra landet til at søge job i byerne. Der vil blive gennemgået både traditionelle og mere utraditionelle arkivalier. Desuden beskrives, hvordan man så finder ud af, hvor i byerne de pågældende slår sig ned.

Tirsdag d. 18. februar 2020.

Slægtscafé. Vi mødes for at drøfte vores slægtsforskning og måske få løst op for problemer, som er opstået.

Tirsdag d. 3. marts 2020.

Generalforsamling / Medlemsaften.

Tirsdag d. 14. april 2020. (FU).

Jørgen Mikkelsen, Arkivar og seniorforsker, ph.d., Rigsarkivet

Svensk indvandring. Over Øresund og Kattegat: Om svensk emigration til Danmark. En karakteristik af den svenske emigration og arbejdskraftvandring til Danmark – især i anden halvdel af 1800-tallet, hvor den nåede sit højdepunkt. Desuden indeholder foredraget eksempler på, hvordan man finder svenskere i de danske arkiver, bl.a. i opholdsbogsjournaler og -sager samt indfødsretssager.

 

 

 

Udflugt

Nærmere orientering følger.

Kursus Gotisk for begyndere og fortsættere.

Tid, sted og tilmelding vil blive meddelt senere på mail til alle medlemmer. Se evt. hjemmeside

Tid og sted.

Foredragsaftener den første tirsdag i måneden kl. 19.00 – 21.30 i Auditoriet, KUC, Ågade 27, 6000 Kolding.

Cafémøderne finder sted i mødesalen over Kolding Stadsarkiv, Nicolai komplekset, Skolegade 2, 6000 Kolding fra kl. 19.00 – 21.30

Kontingent.

200 kr. Samlevende par 300 kr. Gæster 50 kr. per foredrag.

Hjemmeside.

www.slaegtsforskning.kolding.dk